Nyhedsbrev 2 – juni 2008 – Ejerforeningen

Herved udsendes 2. nyhedsbrev 2008 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.

Følgende sager er blevet og bliver behandlet:

• Grønne områder: Skrænterne er nu blev ryddet. Gartneren er ved at luge diverse bede og enkelte steder har han lagt flis. Næste punkt bliver klipning af hække.
Vores bænke er ved at blive behandlet med træbeskyttelse, men da vores vicevært pt. er syg, mangler der stadig et par stykker. Træ garneringen i graven ved festlokalet, er færdigbehandlet med træbeskyttelse.

• Festlokalet: Renoveringen af festlokalet er nu påbegyndt og vi forventer arbejdet færdig i juli måned. Et nyt sæt lejebetingelser samt en ny pris på leje af lokalet er under revision.

• Naturtrappen: Trappen er blevet ryddet og skulle nu atter være farbar.

• Lyskilder: Vi er nu næsten ved vejs ende med renoveringen af vores lys i kælderen. De sidste justeringer er ved at finde sted. I den forbindelse må bestyrelsen gøre alle beboerne opmærksom på, at det er forbudt at sætte noget i klemme i kontakten. Vi ved godt at det kan være irriterende at skulle trykke på knappen hvert andet minut men kontakterne går i stykker og vi har lige måttet bekoste kr. 10.000,- på udskiftninger.

• Havedag: Den varslede havedag er, trods stor opbakning på generalforsamlingen, aflyst. Der var kun 2 ejere der havde meldt sig. Da der er indkøbt træbeskyttelse, vil bestyrelsen selv påbegynde dette arbejde. Man er selvfølgelig meget velkommen til at deltage.

• Affaldsskakterne: Vi må endnu engang gøre opmærksom på, at disse ikke er til aviser, pap og flasker. Viceværten kan ikke slæbe så tunge containere op af kælderen. Brug de opstillede store containeres med gratis tømning. Renovationsafgiften betales pr container, så prøv at holde udgiften nede ved at benytte de respektive containere til pap, aviser og flasker.

• Terrasserne: Vi skal henstille til, at man rydder op på disse og ikke bruger dem som pulterkammer eller lagerplads. Vi skal også gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at grille på terrasserne og altanerne.

• Cykel rydning: Husk at sætte mærkat på jeres cykler inden den 17. juni da disse ellers vil blive fjernet.

• Varme: Der har været en del henvendelser vedr. varmen. Følgende har været praktiseret de sidste 14 år og vil fortsat blive efterlevet. Varmen til radiatorerne vil være lukket i perioden 15. maj til 15. september.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelse, Bygninger, Ejer, Nyhedsbrev, Nyt om Mikkelborg Park, Veje og fælles arealer. Bogmærk permalinket.