Hvert år er det en god idé at lufte sine radiatorer ud, så det varme vand cirkulerer bedre i systemet. Det er vigtigt, at alle lufter dem ud, da luften ellers breder sig til de andre lejligheder i ejendommen.
Du skal bruge: en radiatornøgle (hvis det er en nyere radiator) eller en papegøjetang/svensknøgle samt en skruetrækker, en karklud og evt. en skål.
- Skru helt op for termostaten.
2. Brug radiatornøgle eller papegøjetang/svensknøgle til at åbne udluftningsskruen med, mens du holder en klud hen over. Sæt evt. en skål under radiatoren, hvis ikke du vil have vand på gulvet. SØRG FOR AT HOLDE KLUDEN TÆT PÅ, SÅ DU IKKE FÅR VARMT VAND PÅ DIG! Du vil kunne høre, at luften begynder at sive ud. Når der begynder at komme vand ud, uden at det sprutter, er radiatoren luftet ud.
Stram udluftningsskruen igen.
Sæt termostaten på den temperatur du plejer at bruge.
Gentag proceduren for alle radiatorerne i lejligheden.
Såfremt der stadig ikke kommer varme på radiatoren – kan det være, at stiften i termostaten har sat sig fast.
Når det ikke hjælper at udlufte radiatoren, kan dette formentligt skyldes, at den lille messingtap (messingventil) bag selve termostathåndtaget har sat sig fast. Dette kan være, fordi der er opstået blokeringer i ventilerne. I lange perioder, hvor radiatoren ikke anvendes, f.eks. fra forår til efterår, kan der sætte sig aflejringer fra vandet på ventilstiften, hvorfor den sætter sig fast.
Åbning/lukning af termostatventilen:
Prøv først at åbne og lukke termostaten helt op flere gange og luk igen. Gentages flere gange. Hvis radiatoren bliver varm, så fungerer termostatventilen. Sæt termostaten på den tempertur, der ønskes.
Hvis det ikke hjælper at åbne/lukke termostatventilen, må man afmontere termostaten, og her skal bruges en skruetrækker.
2. Afmonter håndtaget.
Drej termostatens håndtag til varmeste position. Afmonter termostaten ved at løsne den lille skrue, der sidder ved termostatens fod. Nyere termostater har ingen skruer, men løsnes ved at man holder på termostaten med den ene hånd og drejer modsat på den inderste del af termostaten med den anden.
3. Messingventilen.
Når termostatventilen er fjernet, kommer den lille messingtap til syne. Termostaten regulerer for vandtilgangen ved at trykke på tappen. Hvis tappen har sat sig fast i indtrykket position, er der lukket for vandtilførslen til radiatoren.
4. Tryk på messingventilen.
Ventilen motioneres ved, at man presser tappen ind nogle gange, til den selv glider ud på plads. Den er fjederpåvirket og skal derfor selv komme ud, når du har trykket den ind. Man kan også banke, fx. med en træklods på siden af ventilhovedet (ikke på siden af stiften). Husk blot, at det kan høres i hele opgangen – så vis hensyn. Sidst kan man trække lidt, men KUN med fingrene. BEMÆRK: Man må ikke hive for hårdt i den lille messingtap. Den kan nemlig hives ud, og så står der en stråle kogende vand ud i lokalet. Hvis ikke du kan frigøre messingventilen, skal du kontakte et VVS firma.
Husk altid at have en spand og et viskestykke eller lignende liggende parat i det tilfælde, at der kommer vand ud.
5. Monter termostatventilen igen.
Herefter monteres håndtaget i igen, de nye presses blot på og skrues fast.
6. Efter termostatventilen er åbnet anbefales, at radiotoren udluftes igen.