Parkdag den 28. oktober 2023

Kære alle,

Vi fastholder traditionen med at vi i Mikkelborg Park mødes til de årlige ”parkdage”, den sidste lørdag i april og den sidste lørdag i oktober, hvor vi i fællesskab arbejder med at vedligeholde og forskønne de grønne arealer omkring vores bebyggelse.

Erfaringerne fra de sidste parkdage har vist, at kun de færreste har tid/kræfter til at deltage både lørdag og søndag, og fremadrettet afholder vi blot én parkdag forår og efterår.

Der blev i efteråret 2022 fældet 5 syge træer, i februar 2023 væltede et enkelt træ i den kraftige blæst, og i september 2023 fik vi fældet 5 syge træer ved nordre op-/ nedkørsel. Der skal derfor ikke fældes store træer, men blot trimmes, beskæres og tyndes ud i bevoksningen omkring bebyggelsen, specielt i skoven mod syd og i bæltet mod golfbanen, samt udføres en del andre opgaver i og omkring bebyggelsen.

Der skal udføres arbejdsopgaver af forskellig karakter, så næsten alle kan være med uanset fysisk form og forudsætninger, hvis blot lysten er til stede. Det er ikke alle, som har tid, lyst eller helbred til at deltage hele dagen, men du/I er meget velkomne til at møde op og deltage i det omfang du/I kan.

Vi skal udføre så mange af nedenstående opgaver vi kan nå. Forslag til øvrige opgaver fra deltagere i parkdagen er også meget velkomne:

•                        Selvsåede træer mod golfbanen beskæres/fjernes

•                        Fælde tuja ud for nr. 26 og 27

•                        Vandris på træer ved kastanjealléen fjernes

•                        Beskæring af selvsået bevoksning på skråningen syd for stoppestedet

•                        Udtynding af selvsåede træer i skoven mod syd

•                        Fjerne rodskud på alle træer langs nordlig ned/opkørsel

•                        Fjerne beplantning mellem træer langs øvre del af Granallé

•                        Beplantninger ved P-pladser renses for ukrudt og affald

•                        Flytte hortensia fra plantekassen ved garagerne

•                        Oprydning ved stierne ind til MP fra skoven.

•                        Feje trappe

•                        Kaffe brygges og serveres

•                        Sandwich og øl/vand afhentes og serveres

•                        Pizzaer til fælles middag afhentes

Parkdagen er en oplagt mulighed for at hilse på de øvrige beboere i Mikkelborg Park og bidrage til både vedligeholdelse af vores bebyggelse og fællesskabet i denne; og alle beboere, såvel ejere som lejere, er inviteret.

Vi mødes lørdag den 28 OKT 2023 kl. 0900 ved garagen nord for bebyggelsen.

Efter en vel overstået arbejdsdag afholder vi kl. 18 vores sædvanlige hyggelige fælles-middag med pizza og vin ad libitum for alle, som har deltaget 😊. 

Vel mødt

Parkudvalget

På forhånd tak for hjælpen 😊

Med venlig hilsen / Best Regards

Erik Schmidt

Mikkelborg Park 14

DK-2970 Horsholm

Denmark

Dette indlæg blev udgivet i Bestyrelse, Veje og fælles arealer. Bogmærk permalinket.