Køb af Emhætte filter

Se ny side om hvor man kan købe emhætte filter Her.

Udgivet i Nyt om Mikkelborg Park | Kommentarer lukket til Køb af Emhætte filter

Facebookgruppe

Er du på Facebook og vil du være med til at starte en uforpligtende netværksgruppe for beboere i Mikkelborg Park, så søg på gruppen “Mikkelbo 2970” bliv medlem og svar på spørgsmålene.
Jeg håber vi ses i gruppen
Birthe – MP 20 2th
Udgivet i Nyt om Mikkelborg Park | Kommentarer lukket til Facebookgruppe

Nyhedsbrev november 2017

Nyhedsbrev se vedlagte her 

Udgivet i Nyhedsbrev, Nyt om Mikkelborg Park | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev november 2017

Nyhedsbrev – December 2016 – Ejerforeningen

julepingvin-1

Herved udsendes nyhedsbrev til samtlige beboere i Mikkelborg Park.

 

Juletræer:

Brugte juletræer” skal afleveres i haveaffalds containeren beliggende for enden af Kastanjeallé og ikke i affalds containeren eller området til storskrald.

Ordensreglement og vedtægter:

Ejerforeningen og beboerrepræsentationen skal igen gøre opmærksom på, at reglerne skal overholdes. Ingen løse hunde. Fodtøj og andet må ikke stå i trappe opgangene. Private ejendele skal opmagasineres i egne kælderrum.

Håndværkere:

Vi har inden for den sidste måneds tid haft 2 vandskader i ejendommen der begge, sandsynligvis, kunne være undgået hvis de pågældende beboere havde anvendt ejendommens faste VVS installatør. Det er altid trist, som underbo til skadesramte lejlighed, at få sine ejendele ødelagt af nedsivende vand. Ydermere belaster det vores budget idet vi, ved alle skader, skal betale en selvrisiko.

Et eksempel på skader der opstår ved brug af VVS firmaer der ikke kender ejendommen:

Udskiftning af blandingsbatteri i brusekabine. Her skal man være klar over, at kobberrørene på bagsiden af væggen, er meget bløde og derfor har let ved, at bøjer eller knække.

De grønne områder:

I 2017 vil de grønne områders hække, buske og træer blive vedligeholdt som følger.

Uge 23: Beboer hække klippes første gang.

Uge 28: Klipning af snebær og buske.

Uge 33: Klipning af park træer.

Uge 38: Klipning af beboer hække anden gang.

Klipning af tjørn mod golfbanen forventes udført i uge 6-8 afhængig af vejret.

 

Vi ønsker alle i Mikkelborg Park en rigtig god jul samt et godt nytår

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Ejerforeningen og Beboerrepræsentationen

Udgivet i Lejer, Nyhedsbrev, Nyt om Mikkelborg Park, vicevært og administration | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev – December 2016 – Ejerforeningen

Nyhedsbrev – September/Oktober 2016 – Ejerforeningen

Herved udsendes nyhedsbrev til samtlige beboere i Mikkelborg Park.

Sommeren er slut og efter en fantastisk september med sommerlige temperaturer, går vi nu vinteren i møde. Husk derfor, at holde vinduer i trappeopgangene  lukkede.

De grønne områder:

I løbet af sommeren har vi arbejdet med vores vedligeholdelsesplan for de grønne områder. Trækroner er blevet løftet i begge parkområder. Skråninger er delvis blevet ryddet for selvsåede træer og buske. Første del af Granallé vil i løbet af efteråret blive renoveret. Snebær bliver ligeledes vinterbeskåret. Hække, parktræer, buske og bunddække er blevet klippet. Begge foreninger arbejder på, at få en tidsbestemt aftale med vores eksterne leverandører således, at vi i 2017 kan melde ud, hvilke uger de forskellige klippearbejder bliver udført. Tjørnehegnet ind mod golfbanen bliver beskåret i starten af det nye år.

Trappe belysning:

Lysarmaturer i halvmånerne i samtlige opgange vil blive renoveret og udskiftet med LED.

Affaldssortering:

Mikkelborg Park er blevet tilbudt, at deltage i en forsøgsordning med sortering af metal. Da vi gerne vil være med til, at skåne miljøet har vi sagt ja tak. I de 3 container rum hvor vi har flaske- og aviscontainere bliver der opsat to ekstra containere til metal- og plasticaffald fra husholdningen. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden.

Ny restejer:

Seaside Holding har solgt sin ejendomsportefølje. Den nye ejer har valgt, at benytte DEAS A/S som administrator for lejerne. Det betyder samtidig, at DEAS A/S har fået en plads i bestyrelsen for ejerforeningen.

Malerentreprise:

Vores maler er nu færdig med samtlige indgangspartier. Limtræsbjælker og sandsten over beboer- og festlokale er ligeledes malet. Vi påbegynder nu maling af 4 opgange.

Juletræstænding:

Den årlige juletræstænding finder sted søndag den 27. november kl. 15:30.

Bordtennis- og  motionsrum:

Bordtennisrummet er blevet renoveret og opdelt i bordtennis og fitness. Vi arbejder på, at skaffe lidt flere redskaber.

Hobbyrum:

Bestyrelsen har endnu ikke fundet en løsning på ventilations problemet.

Hjertestarter:

På lejernes ordinære generalforsamling blev der ytret ønske om opsætning af 2 eller flere hjertestartere på ejendommen. I den forbindelse tilbød formanden for ejerforeningen, at afholde kurser i brug af hjertestarter. Der vil blive udsendt mere info herom senere.

Cykler og surfere:

Fra den 1. november vil der blive foretaget cykeloprydning i kælder og udendørs område. Alle cykler og surfere i surferrrum skal markeres med en manilla seddel. På denne seddel skal stå: Navn, adresse samt dato. Effekter der ikke er markerede vil blive fjernet. Manilla sedler vil ligge fremme ud for ejendomskontoret.

Ordensreglement og vedtægter:

Ejerforeningen og beboerrepræsentationen skal igen gøre opmærksom på, at reglerne skal overholdes. Der er pt. focus på løse hunde, sko og andet i trappeopgangene, samt private effekter uden for personlige kælderrum.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for ejerforeningen

og

Beboerrepræsentationen

Udgivet i Ejer, Lejer, Nyhedsbrev, Nyt om Mikkelborg Park, vicevært og administration | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev – September/Oktober 2016 – Ejerforeningen

Nyhedsbrev – Maj 2016 – Ejerforeningen

Herved udsendes nyhedsbrev til samtlige beboere i Mikkelborg Park.

Sommeren står for døren og det er tid til udendørs aktiviteter. Husk, at vise hensyn og undlad at bruge telefon med mere, på altaner og terrasser.

De grønne områder.

Det store hul i plænerne i den sydlige del af parken vil blive lukket snarest.

Parkudvalget har påbegyndt arbejdet med, at skabe udsigtskiler jævnfør ejendommens plejeplan for de grønne områder. I løbet af efteråret vil der blive plantet nyt til erstatning for fældede træer.

Der har længe været utilfredshed med vores gartners måde, at slå græsset på. Det er derfor blevet besluttet, at vores egne ansatte fremover, selv skal stå for klipningen.

Der er blevet plantet et nyt kastanjetræ på Kastanjealleen som erstatning for det træ vi måtte fælde som en konsekvens af de skader det havde pådraget sig under december stormen.

Parkeringspladser.

Da vi på ejendommen kun har 330 parkeringspladser, skal vi opfordre til, at man overholder de hvide markeringer.

Vaskekælder. 

Formålet med de små bure i vaskekælderen er, som tidligere beskrevet, beregnet til specielle tekstiler. Da enkelte beboere tilsyneladende ikke har til hensigt at overholde dette, vil burene blive låst for siden hen at blive nedtaget.

Ombygning mm.

Det skal henstilles til, at man ikke smider byggeaffald ud over altanværn eller hække. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at containerpladsen ikke er beregnet til byggeaffald herunder gamle cisterner, gipsplader etc.

Altaner og terrasser.

Det er, jævnfør ordensreglementet, ikke tilladt at tørre tøj på altaner og terrasser. Der må heller ikke hænges dyner, tæpper o.lign. til luftning ud over altanværnene.

Husdyr.

Hunde skal føres i snor og deres efterladenskaber skal fjernes.

Kælderrum.

Genstande der ikke er låst inde i kælderrummene vil blive fjernet.

Surferrum.

Beboere der har surfere og kanoer i surferrummet bedes påsætte navn og telefon nr. på disse inden den 1. august 2016.

Diverse.

Festlokalets køkken er nu blevet renoveret. Vi håber, at det nu er lidt mere indbydende.

Bordtennisrummet er ved at blive malet. Planen er, at rummet skal huse både bordtennis og motions redskaber.

Træværk på altanværn skal males med olie fra Frydensberg (se hjemmesiden). Faktura (på malingen) fremsendes til formanden for Ejerforeningen, der foranlediger, at beløbet bliver betalt til rette vedkommende.

De hvide lister på altanværnene trænger til en fugtig klud. Vi skal derfor opfordre jer til, at vaske værnet således, at algerne forsvinder.

I løbet af sensommeren vil vi igen lave en “cykel kampagne”. Der står efterhånden rigtig mange cykler i kælderen der ser ubrugte ud.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for ejerforeningen

og

Beboerrepræsentationen

Udgivet i Ejer, Lejer, Nyhedsbrev, Nyt om Mikkelborg Park, vicevært og administration | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev – Maj 2016 – Ejerforeningen

Nyhedsbrev – november 2015 – Ejerforeningen

Herved udsendes nyhedsbrev til samtlige beboere i Mikkelborg Park. 

Park træer og hegn mod golfbanen.

Park træerne beskæres i uge 48. Første etape fra nr. 5 til nr. 15 påbegyndes den 24. november kl. 08:00. Anden del fra nr. 16 til nr. 31 klippes den 25. november. Den 26. november beskæres hegnet ind mod golfbanen. Fra nr. 19 og nord på. Af hensyn til arbejdet vil vi gerne bede om, at man forsøger, at parkere ind mod golfbanen de 2 første dage og omvendt den sidste dag. 

Vinduer i opgangene. 

Det er blevet efterår / vinter så vi vil blot gøre opmærksom på, at vinduerne i trappe- opgangene skal være lukkede jævnfør vores ordensreglement.

Dørtelefoner. 

Vi har før nævnt vigtigheden af, at man ikke ukritisk åbner opgangsdørene for personer der trykker på dørtelefonen. Vi er blevet bekendt med, at uvedkomne er blevet lukket ind. Det er i alles interesse og sikkerhed, at vi har dørtelefoner.  Bliver der ringet på og man ikke er sikker på, at man ved hvem der ringer, så bed vedkommende om at gå ud på fortovet således, at det er muligt, at identificere personen. Eller gå ned og se hvem der står i indgangen. Det er altså ikke nok, at vedkommende siger han er ”vicevært”. Viceværten har nøgle og vil højst tænkeligt ikke ringe på.

Toiletter. 

Bent Kiefer står stadig til rådighed for beboere der har problemer med toilettet. Bent´s telefon nr. og mail adresse kan findes på vores hjemmeside.

Fælleslokaler. 

I løbet af foråret har vi planer om, at udskifte vores gamle køkken i fælleslokalet.

Indbrud.

Vi har desværre igen haft indbrud i en 1.sals lejlighed. Indbruddet fandt sted først på aftenen og så vidt vi er orienteret, forlod gerningsmændene området i en kassevogn.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for ejerforeningen

og

Beboerrepræsentationen

Udgivet i Ejer, Lejer, Nyhedsbrev, Nyt om Mikkelborg Park, vicevært og administration | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev – november 2015 – Ejerforeningen

Nyhedsbrev – juli 2015 – Ejerforeningen

Herved udsendes nyhedsbrev  til samtlige beboere i Mikkelborg Park.

Plejeplan for golfbanen

Kokkedal golfklub har fået deres plejeplan godkendt hos kommunen. Det betyder samtidigt, at de træ grupper der ikke er markeret med hvidt, skal være fældet inden den 1. september 2015. Arbejdet påbegyndes tirsdag den 28. juli 2015.

Planen kan findes her.

Vaskekælder og tørre rum

I vores sidste nyhedsbrev, gjorde vi opmærksom på formålet med de aflåste tørrerum. Det er tilsyneladende ikke en henstilling beboerne ønsker, at efterleve hvorfor bestyrelsen kraftig vil overveje at nedlægge disse og bruge dem andetsteds.

Postkasser/navneskilte

Vi har igen gennemgået samtlige opgange og har igen måtte konstatere, at der visse steder ikke er opsat korrekte og godkendte navneskilte. Dette forhold skal bringes i orden inden den 15. august. Efter den dato vil ejerforeningen selv foranledige, at der bliver opsat navneskilte på postkasser og dørtelefoner for pågældende lejer / ejers regning.

Plante kasser / stuelejligheder

Mange beboere i stuelejlighederne har valgt, at plante forskellige buske, træer og slyngplanter i deres bøgehækskasser.

Det er jo altid dejligt, at have lidt smukt at se på inde fra stuen eller værelset.

Mange af disse træer / planter er nu blevet så store, at de vokser op over underkanten af overboens altan eller vinduer. Nogle vokser ind i udhænget fra indgangspartierne og beskadiger tegl og træværk.

Vi skal derfor gøre opmærksom på, at sådanne grønne vækster skal skæres ned/fjernes.

Efeu skal fjernes da denne plante ødelægger murværk, træfacader og tegl.

Fælles lokaler

I Mikkelborg Park råder vi over et par fællesrum der trænger til lidt maling etc. Planen er, at vi i bordtennis rummet vil male og lægge et underlag af filt. Det ene bord fjernes og “fitness” instrumenterne, der i dag befinder sig i Hobby rummet, flyttes ned i dette rum.

Hvis man ønsker at give en hjælpende hånd, hører vi gerne fra jer.

Lyskilder

Vi har nu fået udskiftet alle lys armaturer der lyser i døgndrift med LED-rør. Dog mangler opgang 13 og et par enkelte steder i kælderopgangene. I forbindelse med udskiftningen, var der en håndfuldt armaturer der var gået i stykker. Disse bliver udskiftet snarest muligt.

Storskrald

Blot som en reminder. Der må ikke smides byggeaffald i storskralds rummet. Sortér venligst affaldet således, at vores viceværter ikke skal bruge en arbejdsdag på, at rydde op.

Loppemarked

Søndag den 30. august afholder vi loppemarked. Det vil blive annonceret i ugebladet.

 

Med venlig hilsen

og fortsat god sommer 

Bestyrelsen for Ejerforeningen

og

Beboerrepræsentationen

Udgivet i Ejer, Lejer, Nyt om Mikkelborg Park, vicevært og administration | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev – juli 2015 – Ejerforeningen

Gasgrill på altaner og terrasser

På Ejerforeningens generalforsamling den 19. maj 2015 blev det vedtaget, at gøre ordningen med anvendelse af gasgrill på altaner og terrasser permanent.

Det sidste afsnit i Ordensreglementet får derefter følgende ordlyd:

Generelt

Beboere skal ved udendørs aktiviteter, herunder ved ophold på altaner og terrasser, altid udvise hensyn til de øvrige beboere.

  • Der må benyttes gas grill på altaner og terrasser.
  • Der må benyttes alle former for grill på de grønne områder.
  • Det er ikke tilladt at fodre fugle og dyr på/fra altaner og vinduer samt på fællesarealerne, da dette kan tiltrække rotter.
  • Det er ikke tilladt at opsætte antenner og paraboler.
  • Det henstilles, at beboerne er fleksible og omsorgsfulde over for hinanden.

Ordlyden lægger op til, at der udvises hensyn, fleksibilitet og omsorgsfuldhed i forhold til de øvrige beboere og det gælder også når der grilles.

Den fulde ordlyd af Ordensreglementet kan ses her.

Ejerforeningen

Udgivet i Ejer, Lejer, Nyt om Mikkelborg Park | Kommentarer lukket til Gasgrill på altaner og terrasser

Nyhedsbrev – januar 2015 – Ejerforeningen

Herved udsendes nyhedsbrev til samtlige beboere i Mikkelborg Park.

 

Plejeplan for golfbanen 

Bestyrelserne for ejerforeningen og beboerrepræsentationen er blevet informeret om, at der i øjeblikket bliver behandlet en ansøgning om en ny plejeplan for golfbanen.

Kort fortalt handler det om Hørsholms Kommunes manglende tilsyn med golfbanen og de tilstødende arealer. Af den tidligere plejeplan fremgår det, at der skal være frit udsyn fra Slotsdalen og til Kokkedal slot. På nuværende tidspunkt er de omkransende arealer blevet til et skovagtigt område.

Slotsdalens bestyrelse har forlangt, at området bliver bragt tilbage til dets oprindelige “look”.

Omvendt håber golfbanen, at de kan nøjes med, at etablere udkigskiler mod slottet og udtynding samt opstamning af diverse træer.

Vi følger sagen og håber, at der findes en løsning begge parter kan leve med. Vi har ingen indflydelse på udfaldet.

Vandforbruget i Mikkelborg Park

Året 2014 er gået og vi skriver nu 2015. Vi har modtaget den endelige oversigt over vandforbruget i Mikkelborg Park. Tallet ligger små 500 m3 over sidste års forbrug.  (2013 / 18.854 m3 – 2014 / 19.277 m3)

På foranledning af sidste nyhedsbrev, modtog bestyrelsen for ejerforeningen 2 henvendelser vedr. løbende toiletter. I begge tilfælde kunne bestyrelsesmedlem Bent Kiefer afhjælpe problemet. Rent faktisk, skal der ofte kun foretages et lille indgreb i cisternen for at afhjælpe problemet med løbende vand. Bestyrelsen har derfor besluttet, at Bent Kiefer i en periode fra 1. februar 2015 og til 28. februar 2015, vil stille sig til rådighed for alle beboere der har et løbende toilet. Viser det sig, at vitale dele i cisternen er ødelagt kræver det et indgreb af et autoriseret VVS firma. Betaling for udbedring afholdes af beboeren.

Bent kan træffes på tlf.: +45 4033 0167 eller E-mail: bent.kiefer@mail.dk

Vaskekælder og tørrerum

I vaskekælderen er der i vores store tørrerum opsat 7 bure. Desværre er der tilsyneladende en håndfuld beboere der er af den opfattelse, at disse tørrerum er øremærket til dem.

Burene blev oprindeligt opsat med det formål, at beboere der havde noget specielt og dyrt tøj, linned, tæpper og lignende, kunne tørre det i et aflåst rum. Pt. hænger der gamle T-shirt, strømper, sengetøj undertøj og babytøj i rummene. I den sidste måneds tid, er de 7 bure blevet overvåget. Konklusionen er, at det er de samme låse der sidder på burene og, at det pågældende ophængte vasketøj har overskredet de maksimale 36 timer jævnfør ordensreglementet. Vi vil opfordre til, at man får afhentet sit vasketøj inden de 36 timer er gået. Fra den 20. januar vil hængelåse på rum der ikke er blevet tømt indenfor nævnte tidsfrist, blive klippet og vasketøjet placeres i sorte sække.

 Juletræ

Der er blevet plantet et lille grantræ i den sydlige del af Mikkelborg. Det vokser sig forhåbentlig stort og flot så det kan bære lige så mange lys som de øvrige 2 træer i vores bebyggelse.

De gule kantstens afmærkninger

Jævnfør ordensreglementet, er det ikke tilladt at parkere på områder der er markeret med gul farve.

Postkasser/navneskilte

Ved gennemgang af samtlige opgange har vi måtte konstatere, at en del beboere ikke har korrekte navneskilte på deres postkasser. Endvidere havde nogle postkasser forskellige hjemmelavede klistermærker og “streamers”.

Navneskilte kan bestilles hos ejendommens vicevært. Bor man i en fremlejet lejlighed skal man ligeledes have et originalt fremstillet navneskilt. Efter den 1. marts vil ejerforeningen selv foranledige, at der bliver opsat navneskilte på postkasser og dørtelefoner for pågældende lejer/ejers regning.

Belysning

Udendørs belysningen på ejendommens køre- og parkeringsareal tilhører DONG. Da lysstanderne efterhånden er blevet 30 år, har vi sandsynligvis mulighed for, kvit og frit, at udskifte selve lygtehuset med et nyt. Dog er de 3 alternativer vi kan få tilbudt ikke just kønne. Vi har derfor besluttet, som en prøve, at udskifte 3 af de nuværende pærer med 3 nye kviksølvspærer. Disse skulle give et mere lyst skær kontra de nuværendes orange lys.

De grønne områder

Beboerrepræsentationen har rettet henvendelse til Naturstyrelsen der ejer strandgrundene i vores område. Der har været et ønske om, at få topbeskåret enkelte træer på de strandgrunde, der ligger øst for Mikkelborg Park således, at man kunne bevare udsigten over Øresund.

Naturstyrelsen har svaret, at de pågældende strandgrunde er fredet og det er derfor ikke tilladt, at beskære træerne.

På den sydlige skrænt, syd for bus stoppestedet, og i niveau med strandvejen, vil et mindre bøgetræ blive fældet.

Ingeniør gange / inspektions luger

I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde har det været nødvendigt, at få tilgang til Ingeniør gangen der er beliggende mellem køkkenet og badeværelset samt for nogle lejlighedstyper, på øverste sal, i værelse eller reposen. Det har vist sig, at nogle beboere har spartlet skruerne ud og opsat tapet eller bygget køkkenet om således at man ikke længere kan komme til lugen. I de tilfælde hvor det bliver nødvendigt at fjerne køkken elementer, fjerne skabe eller skære ud til nye lemme, vil den pågældende beboer selv skulle betale for denne operation.

I de boliger hvor Sam-Pension i sin tid renoverede køkkener og badeværelser, skulle det gerne være muligt af komme til den pågældende lem via et køkkenskab. Skulle dette mod forventning ikke være muligt vil udgiften til nedtagning af køkkenelementer samt opsætning af disse efter endt arbejde, blive erholdt af ejerforeningen.

I de gamle lejligheder findes lemmen bagved komfuret.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Ejerforeningen

og

Beboerrepræsentationen

Udgivet i Ejer, Lejer, Nyhedsbrev, Nyt om Mikkelborg Park, vicevært og administration | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev – januar 2015 – Ejerforeningen