Nu foreligger referat, årsberetning og regnskab fra Beboermødet den 15. marts 2011 i Beboerrepræsentationen.
-
Seneste nyt – alle
Nyheder – delt op
Alle nyheder – emner
Arkiv – nyheder
Nu foreligger referat, årsberetning og regnskab fra Beboermødet den 15. marts 2011 i Beboerrepræsentationen.
Herved udsendes 1. nyhedsbrev 2011 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.
Bestyrelsen har siden sidste nyhedsbrev, arbejdet med en række opgaver og ideer. Målet er naturligvis, at forvalte foreningens midler på bedste måde til gavn for alle beboere.
• Beboerforening/ejerforening: Det lykkedes endeligt i efteråret, at få valgt en beboerforening. Ejerforeningens bestyrelse har tilbudt en repræsentant for beboerforeningen at deltage i ejerforeningens bestyrelsesmøder. Dette har vi længe savnet og ved de 2 efterfølgende bestyrelsesmøder, har vi haft gode og givtige dialoger.
• De grønne områder: I 2010 tegnede vi kontrakt med et nyt gartner firma. Bestyrelsen har været tilfreds med dette firma og da vi i 2011 kunne få nøjagtig samme ydelse til samme pris som i 2010, har vi forlænget kontrakten.
• Vicevært: Vicevært funktionen er overgået fra Brian Lindholm til Bruce Leander. Et vigtigt parameter i dette skift har været, de økonomiske rammer. Bestyrelsen kunne og ville ikke honorere Brian Lindholms tilbud for dette arbejde i 2011, idet det indeholdt en voldsom prisstigning.
Leander har nu været ansat i knap en måned og i den korte tid, har adskillige beboere ment, at de var viceværtens arbejdsgiver. Bestyrelsen skal igen understrege, at alle henvendelser vedr. området, arbejdsgange mm skal tilgå bestyrelsen skriftligt. Vi har bedt Leander om at ignorere alle henvendelser omhandlende det daglige arbejde i MP. Leander vil fremover henvise til ejerforeningen.
For lejere gælder, at henvendelser skal ske til vicevært Michael Stistrup eller beboerforeningen.
• Traktor: Vores nye traktor har desværre været i stykker. Vi håber at den er tilbage i løbet af denne uge, så vi kan få fejet området. Fejlene pa traktoren dækkes af garantien, såfremt de ikke er opstået som følge af manglende vedligehold fra ejendommens side.
• Hjemmeside: Ejendommen har fået ny hjemmeside. Denne henvender sig både til lejere og ejere og finansieres af begge foreninger. Den er ikke helt færdig men klik ind på den og se opbygningen. Vi modtager gerne kommentarer og ideer til forbedringer.
• Ventilation: Alle centrale ventilatorer er nu udskiftet, kanalerne er renset og ventiler og emhætter er justeret. Enkelte beboere har ikke sørget for adgang til deres lejligheder. Vi gør opmærksom pa, at omkostninger i forbindelse med eventuelle fremtidige problemer med ventilationen hos disse beboere som følge af den manglende rensning og indregulering, vil skulle betales af beboeren.
Når vi modtager teknikernes rapport fra fase 2, vil vi rette direkte henvendelse til de beboere, hvis emhætter eller installation er behæftet med fejl eller mangler.
• Affaldshåndtering/containerplads: Ved gennemgang af ejendommens 31 affaldsskakte har vi konstateret, at i 70% af opgangene lukker man ikke affaldsposerne eller smider køkkenaffald direkte ned i skakten. Bestyrelsen skal opfordre til, at affaldsposerne er forsvarligt lukkede. Alternativet er, at skakterne lukkes og der opsættes en container ved opgangen.
Siden 2008, er affaldsmængden i vores store container steget voldsomt. Vi har i gentagne nyhedsbreve opfordret beboerne til, at sortere deres storskrald, uden synderligt held. Udgiften til tømning, sortering af diverse artikler i pap, småt brandbart, elektronik, batterier og kemikalier (farligt gods) er nu så stor, at det gør et anseeligt indhug i vores budget. Da det ikke har været muligt, at ændre beboernes adfærd, har vi været nød til at tænke i nye baner. Som et forsøg, inddrages den store container og erstattes med en mindre, vip container. Den gamle åbne gård, hvor vi opbevarede salt, fliser mm, bliver indrettet til småt brandbart, pap, elektronik etc.
Vi har ligeledes indgået aftale med et andet firma om tømning af affald. Med dette tiltag, har vi opnået en besparelse på den rigtige side af kr. 20.000,-. På sigt er det planen, at der rejses et nyt hegn rundt om containeren.
• Kælderrum: Der arbejdes på, at etablere et antal ekstra kælderrum i kælderen ved nr. 29, 30 og 31.
• Bordtennisrum: Låsen er nu skiftet, så alle beboere kan skabe adgang ved hjælp af COMBI-nøglen. Husk at rummet skal forlades i ryddet stand.
• Parkering: Bestyrelsen er godt klar over, at den megen sne nogle gange har gjort det vanskeligt at finde en reglementeret parkeringsplads, men vi henstiller til at parkeringsreglerne nu overholdes. På grund af vores permanente mangel på parkeringspladser, har vi bedt vor nye vicevært om at finde alternativ parkering, således at han ikke optager en af beboernes pladser. Indtil videre parkerer viceværten ved containerpladsen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Referatet beboermødet 17. november ligger nu på hjemmesiden under Arkiv.
Ud af 109 lejemål var 68 lejemål repræsenteret enten ved personligt fremmøde eller ved fuldmagt. 5 lejere blev valgt som beboerepræsententanter, og de første aktiviteter blev sat i gang.
Du kan også læse dokumentetet direkte her: Referat fra beboermøde (pdf 287 kb)
Ejerforeningen Mikkelborg Park
Herved udsendes 2. nyhedsbrev 2010 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.
Sommeren er ved at gå på hæld og bestyrelsen er så småt ved at trække i arbejdstøjet. Foråret og sommeren har været brugt til, at fordele opgaverne imellem os samt gennemgå bygningen og de forskellige arbejder vi gerne så, udført på ejendommen.
Diverse: Bestyrelsen arbejder fortsat med de punkter der blev fremlagt på årets GF. Endvidere har arkitekten stadig dialog med kommunen vedr. de grønne områder.
I august blev Hørsholm ramt af et meget kraftigt regnvejr. Kælderen klarede sig dog var der enkelte steder hvor vandet trængte ind. De steder hvor vandet steg, til op over soklen, har vi undersøgt drænrørene. Vi har måtte konstatere, at det kan blive nødvendigt at lægge et overflade dræn eller finde et andet alternativ, på de pågældende områder.
Bestyrelsen har haft en lille føler ude hos formanden får beboerrepræsentationen med henblik på at få et medlem herfra, ind i vores bestyrelse. Jørgen Mørch kunne oplyse, at han var ved at planlægge en GF for lejerne.
Der er stadig fraflyttere der mener, at man kan henstille resten af ens møblement i containerrummet. Findes synderen, faktureres de for bortskaffelse af ovennævnte.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Ejerforeningen Mikkelborg
Herved udsendes 1. nyhedsbrev 2010 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.
Vinteren 2009-2010 har været ekstra kold og hvid. Sneen har faktisk ligget konstant siden den 15. december 2009 og det er først nu, at det meste er smeltet.
Snerydning har været et gennemgående tema her i Mikkelborg. Enkelte har klaget over den megen sne men som det er beboerne bekendt, så havde vi kun en låne traktor da vores egen valgte at strejke.
Samtlige snerydningsfirmaer har haft susende travlt og det har været svært for os, at få dem til at rydde her. Det lykkedes dog at finde et firma der ville påtage sig opgaven når de var færdige med deres faste kunder.
Salt har ligeledes været en mangel vare så vi har, måtte administrere det vi havde, med varsomhed.
Da vores traktor ikke kunne mere, måtte bestyrelsen finde en fornuftig løsning på problemet. At investere i en ny, ville betyde en udgift på små kr. 400.000,- Derfor valgte bestyrelsen at lease en traktor. Den er nu ankommet og skulle fremover gerne løse vores behov for fejning/snerydning.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Ejerforeningen Mikkelborg Park
Herved udsendes 2. nyhedsbrev 2009 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.
Følgende sager er blevet og bliver behandlet:
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Ejerforeningen Mikkelborg
Herved udsendes 1. nyhedsbrev 2009 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.
Følgende sager er blevet og bliver behandlet:
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Herved udsendes 4. nyhedsbrev 2008 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.
Følgende sager er blevet og bliver behandlet:
• Grønne områder: Der er blevet plantet små stedsegrønne træer på granalléen. Vinterbeskæringen vil finde sted i februar/marts 2009
• Festlokalet: Der er desværre igen kommet lidt vand ind i lokalet. Der er blevet fundet enkelte smålækager der nu skulle være tætnet.
• Det grønne udvalg: Det grønne udvalg har i det forgangne år arbejdet med en plan for hele park området. Denne plan blev fremlagt bestyrelsen den 19.december og indeholdt rigtig mange spændende ideer og tiltag. Et meget flot og ambitiøst projekt. Udvalget arbejder videre med dette, således at projektet er færdigt og klar til fremlæggelse til den kommende generalforsamling. Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke udvalget for det store stykke arbejde de har udført.
• Affaldsskakterne: Som nævnt i tidligere nyhedsbreve og ved opslag i opgangene, skal alt affald forsvarligt pakkes i plastposer, der kan lukkes. Bestyrelsen har desværre set sig nødsaget til, at lukke for affaldsskakterne i nr. 28. og opsætte en container ved indgangen. Fremover vil der blive lukket for de opgange der ikke følger reglerne for affaldshåndtering.
• Vandindtrængen: Kældernedgangen ved nr.19 er blevet tætnet. Bestyrelsen håber herefter at det holder tæt her. Bestyrelsen er endvidere klar over, at der er flere steder der skal efterses og renoveres i det kommende år.
• Mosegrise: I nærmeste fremtid vil der igen blive udlagt gift for mosegrise.
• Rotter: Hørsholm Kommune har bedt os om, at være meget påpasselige med affald og lignende da rotteplagen er blevet meget stor i Hørsholm. Derfor –> Hensæt ikke madvarer og lignende på altanerne og terrasserne.
• Hærværk: Desværre har der været en del hærværk/drengestreger i kældergangene. Væltede malerdåser osv. Vi opfordrer til, at alle beboere efterser deres kælderrum.
• Juletræer: Disse skal ikke smides i containeren men i haveaffaldskassen ved Strandvejen
• Containerrum: Containeren er beregnet til storaffald. Papir, pap og lignende brandbare effekter. Papkasser skal rives itu eller presses flade. Møbler skal skilles eller saves i små stykker. Jern, elektronik, hårde hvidvarer og andet, skal stilles ved siden af containeren. Byggeaffald skal afleveres på kommunens genbrugsplads.
Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle et rigtig godt nytår.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Herved udsendes 3. nyhedsbrev 2008 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.
Følgende sager er blevet og bliver behandlet:
• Grønne områder: Skrænterne bliver nu ryddet anden gang og gartneren vil herefter plante og flytte enkelte buske og træer på den midterste skrænt (Gran allén).
Næsten alt træværk er færdig behandlet med træbeskyttelse. Vinterbeskæringen påbegyndes når tid er.
I år har vi haft en ny gartner til at passe vores plæner og hække. Bestyrelsen er af den opfattelse, at arbejdet har været udført tilfredsstillende.
• Festlokalet: Lokalet er nu atter i brug. Vi har fået installeret et nyt komfur og Flemming Voss har overtaget al det praktiske vedr. udlejning og vedligeholdelse. Skal man leje lokalet, sker det ved henvendelse til Flemming.
• Parkeringspladsen: Erik er begyndt at male de hvide og gule kantsten.
• Lyskilder: Som nævnt i det tidligere nyhedsbrev, var vi stort set færdige med lys renoveringen i kælderen. Dog har der været afledning på et afsnit af kælderen. Fejlen skyldtes vand i et kabel.
• Det grønne udvalg: Det grønne udvalg har haft møde, men bestyrelsen har ikke modtaget referat eller andet fra dette.
• Affaldsskakterne: Som nævnt i tidligere nyhedsbreve og ved opslag i opgangene, skal alt affald forsvarligt pakkes i plastposer, der kan lukkes. Ikke Netto poser og lignende, men rigtige affaldsposer. Vi er desværre blevet ”angrebet” af mider og fluer i en enkelt opgang. Det har betydet, at vi måtte tilkalde SOS Skadesservice til at desinficere et helt kælderafsnit (5 opgange). I skrivende stund har vi ikke fået bugt med alle miderne idet de er kravlet ind i beboernes kælderrum. Torsdag den 2.oktober gøres et nyt forsøg på at udrydde disse kryb. Skrækscenariet er, at det ikke vil lykkes, og at SOS Skadeservice bliver nød til, at rapporterer til myndighederne, at vi har mider i kælderen. Dette vil nemlig betyde, at alle 220 kælderrum skal tømmes for private effekter (Hvor desinficerer og opmagasinerer man indholdet af 220 kælderrum).
• Vandindtrængen: I et forsøg på at stoppe for de mange vandskader i kælderen har bestyrelsen fået alle dræn og sivebrønde oprenset. Ved kamera undersøgelse har det vist sig, at brønde og dræn er i en OK tilstand men at de har været blokket op med mudder, blade, klude og byggeaffald. Sidstnævnte har det ikke været muligt helt at fjerne.
Vi har også fundet ud af, at en del vand er trængt ind i kælderen fordi fundamentet enten er revnet eller at inddækningen over de 4 kældernedgange er smuldret. Vi har foreløbigt repareret en stor revne i nr. 14 og er ved at få skiftet noget af inddækningen over nedgangen i nr. 10. Desværre er der nok flere steder der bør undersøges men økonomien er ikke til det i indeværende budgetår.
• Administrationsaftalen: Property Group har opsagt deres aftale med Dan-ejendomme. Bestyrelsen har indhentet forskellige tilbud som vi vil arbejde videre med.
• Mosegrise: I nærmeste fremtid vil der blive udlagt gift for mosegrise. Denne gift er meget farlig for hunde, så brug ikke græsplænen som hundetoilet.
• Trapperum/opgange: På vægge og døre i opgangene, er det ikke tilladt at bore eller sømme effekter/billeder op. Navneskilte skal være ejendommens oprindelige og ikke andet. Brug heller ikke trappeopgangene som et “orangerie”. Rengøringen har svært ved at holde trapperne i orden.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Herved udsendes 2. nyhedsbrev 2008 til samtlige beboere i Mikkelborg Park.
Følgende sager er blevet og bliver behandlet:
• Grønne områder: Skrænterne er nu blev ryddet. Gartneren er ved at luge diverse bede og enkelte steder har han lagt flis. Næste punkt bliver klipning af hække.
Vores bænke er ved at blive behandlet med træbeskyttelse, men da vores vicevært pt. er syg, mangler der stadig et par stykker. Træ garneringen i graven ved festlokalet, er færdigbehandlet med træbeskyttelse.
• Festlokalet: Renoveringen af festlokalet er nu påbegyndt og vi forventer arbejdet færdig i juli måned. Et nyt sæt lejebetingelser samt en ny pris på leje af lokalet er under revision.
• Naturtrappen: Trappen er blevet ryddet og skulle nu atter være farbar.
• Lyskilder: Vi er nu næsten ved vejs ende med renoveringen af vores lys i kælderen. De sidste justeringer er ved at finde sted. I den forbindelse må bestyrelsen gøre alle beboerne opmærksom på, at det er forbudt at sætte noget i klemme i kontakten. Vi ved godt at det kan være irriterende at skulle trykke på knappen hvert andet minut men kontakterne går i stykker og vi har lige måttet bekoste kr. 10.000,- på udskiftninger.
• Havedag: Den varslede havedag er, trods stor opbakning på generalforsamlingen, aflyst. Der var kun 2 ejere der havde meldt sig. Da der er indkøbt træbeskyttelse, vil bestyrelsen selv påbegynde dette arbejde. Man er selvfølgelig meget velkommen til at deltage.
• Affaldsskakterne: Vi må endnu engang gøre opmærksom på, at disse ikke er til aviser, pap og flasker. Viceværten kan ikke slæbe så tunge containere op af kælderen. Brug de opstillede store containeres med gratis tømning. Renovationsafgiften betales pr container, så prøv at holde udgiften nede ved at benytte de respektive containere til pap, aviser og flasker.
• Terrasserne: Vi skal henstille til, at man rydder op på disse og ikke bruger dem som pulterkammer eller lagerplads. Vi skal også gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at grille på terrasserne og altanerne.
• Cykel rydning: Husk at sætte mærkat på jeres cykler inden den 17. juni da disse ellers vil blive fjernet.
• Varme: Der har været en del henvendelser vedr. varmen. Følgende har været praktiseret de sidste 14 år og vil fortsat blive efterlevet. Varmen til radiatorerne vil være lukket i perioden 15. maj til 15. september.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen